FaktaKattelov eller Misforståelse? Gentagende gange har dyreværn og kattevenner udtrykt ønske om en kattelov, ligesom den der er for hunden. Katte har ingen rettigheder og bliver ikke respekteret af fx politi og myndigheder lyder det. Modstanderne undres over at der bruges resurser på katte, når nu der er så meget elendighed i verden. Ja, men samfundet støtter jo også meget andet, der ikke ligefrem har med menneskelig overlevelse at gøre, fx kunst, museer m.v. Hvad er der så galt med den nuværende lovgivning? Selvfølgelig er katten dækket ind under den nuværende lovgivning, men hvis borger og myndigheder ikke respekterer loven, fordi den er mangelfuld, ikke tidssvarende eller ”misvisende”, bør reglerne strammes op og manglende regler indpasses. Den megen debat og omtale viser lidt af problemet, nemlig at Dyreværnsloven misfortolkes af bl.a. pressen. Folk, der læser artiklerne, tror jo selvfølgelig på, hvad de læser, og derved bliver katten gjort mere lovløs end, den egentlig er. ”Herreløse katte må skydes, aflives, optages og fjernes” er nemlig ofte holdningen. Fx som vi læste i en artikel i Politikken den 5. maj 2003 ”I dag kan man slå en kat ihjel, hvis den er løbet væk,” og i Ekstra Bladet den 10. maj 2003 ”Som Dyreværnsloven omhandler katte nu, er det lovligt at aflive en kat, hvis den befinder sig på andre end sin ejers grund”. Det virker som om, at mennesker kan tillade sig alverden med katten. Ja, den er nærmest fredsløs. Inges Kattehjem så meget gerne, at reglerne vedr. katten, der nu ligger meget spredt i lovgivningen, bliver samlet til et nyt afsnit, der hedder Kattelov. Loven bliver dermed lettere tilgængelig, og vi undgår alle de misforståelser, vi ser og hører om i dag. Der følger også pligter med! Tvungen øremærkning, neutralisering, ansvarsforsikring og flere påfund kan komme til. Sidstnævnte påfund må være udtænkt af en ”bolig .... nej en ”forsikringshaj”. Hvem skal egentlig betale? Katte, der ikke er så heldige at have en ejer, der vil betale risikerer at blive ”sorteper”; tusindvis af vildtlevende katte, katte på gårde, osv. Ja, de bliver tabere og aflives. Hvis katteejeren ønsker rettigheder for katten, må der selvfølgelig også stilles krav til ejeren og for ikke, at katten risikerer at betale prisen med livet, bør dele af reglerne udformes som vejledning, hvor ejeren opnår en vis garanti for katten, hvis denne skulle blive indbragt til internat eller dyrlæge (frivillig øremærkeordning med Gratis registrering).
Vi tror dog ikke, at problemet med efterladte- og tilløbende katte, kan løses med en ny Kattelov alene. De ”fornuftige” katteejere, som vil deres katte det bedste, sørger nemlig for, at de ting er i orden. Men de uansvarlige mennesker, som bare lader stå til, dem, som ”sætter en papkasse med killinger af i skoven” eller ”smider sin kat ud”, er det stort set umuligt for politiet at finde frem til. Med mindre de bliver set gøre det, men sådanne tarvelige mennesker lusker som regel af sted for ikke at blive set. ”Jamen, så er det jo derfor at katten skal øremærkes” siger mange. Men helt ærligt, hvem tror, at den uansvarlige katteejer vil sørge for det!! Og hvem skal egentlig håndhæve, at folk får deres katte neutraliseret og øremærket, og betale for at køre rundt og løfte pegefinger for en mulig ”mistænkt”, hvis det ikke bliver gjort? Vi må nok se i øjnene, at en helt ny Kattelov ikke direkte vil ændre meget. Alligevel er det vigtigt at få rettet loven op, så denne respekteres, og moral og ansvar bliver styrket. Til slut vil vi foreslå, at specielt ordensmagten fik tilsendt den ny opdaterede Kattelov, så de bliver bedre klar over kattens rettigheder, ejerens og ikke mindst politiets pligter, for alle de misforståelse gavner i hvert fald ikke KATTEN. Jørgen S. Petersen & Helle Nielsen Inges Kattehjem Maj 2003 |