Frivilligt arbejde: AdministrationHjælp til administrativt arbejde i Glostrup Mange tænker først og fremmest på det direkte arbejde med kattene, hvilket indebærer rengøring og nus, når de gør sig tanker om, hvad man som frivillig kan lave på Kattehjemmet. Naturligvis er vores fornemste opgave at sørge for gode forhold til de mange hjemløse katte, vi hvert år formidler til nye, kærlige hjem, men vores arbejde består også af mange andre elementer, som vi sagtens kan bruge frivillige hænder til. I øjeblikket mangler vi hjælp til: Vedligeholdelse af galleriet på hjemmesiden: Vi leder efter en frivillig, som vil hjælpe os med at vedligeholde galleriet med nythjemskatte på vores hjemmeside. Arbejdet består i at tage gode billeder af de katte, som venter på nye hjem, skrive nogle levende beskrivelser af kattene, som gør folk interesserede i at høre mere, og at uploade tekster og billeder til hjemmesiden. Er du dygtig til at fotografere og skrive, og har du flair for IT, er det lige netop dig, vi leder efter. Vi forestiller os, at du kommer en til to gange om ugen i tidsrummet 10.00 - 14.00 og bruger et par timer hver gang. Du får naturligvis stillet alt nødvendigt udstyr til rådighed. Pakke forsendelser: På kontoret har vi travle perioder, hvor vi skal have pakket og afsendt mange forsendelser hver dag. Derfor leder vi efter en frivillig, som har lyst til hjælpe med at lægge breve/produkter i kuverter/pakker og sætte den rette porto på. Vi har brug for dig nogle dage af få timers varighed i slutningen af november/begyndelsen af december måned. Har noget af dette fanget din interesse? Så kontakt os alle hverdage fra 10.00 - 17.00 på telefonnummer 44 85 35 55. |