|
Katte til nyt hjem (Glostrup)Katte der venter på nye hjem i Glostrup afdelingen. Kattene er i perioder meget kort tid på Kattehjemmet. Derfor kan kattene, der er vist på siden, allerede være formidlet ud. Så tøv ikke for længe, hvis du finder din drømmekat her. Vi har dog altid mange katte – også andre end dem, der er vist på siden.  Mutti Mutti er en kælen og hyggeglad, ung hunkat, som har været en rigtig god mor for sine killinger. De har alle fået nye hjem, og Mutti savner en familie, som vil give hende et godt liv. Hun er ikke glad for at blive rørt ned langs ryggen; til gengæld elsker hun at blive nusset i hovedet, og hun følger med i alt, hvad der sker. Mutti vil gerne bo i hus med have hos nogen uden små børn eller andre katte, der har tid til både leg og kæl, og som drømmer om en ægte selskabskat. "> Zita Zita er 13-14 uger gammel og derfor parat til at komme ud alene. Hendes mor er en vildtlevnde kat, som finderen har svært ved at fange, men Zita er tryg ved mennesker. Dog skal hun lige se én an, men sådan har vi det jo alle sammen. Zita skal til et nyt hjem i hus med have. "> Bella Bella er bange for små børn, og derfor sidder hun her igen. Hun er ellers den dejligste kat for den rette familie, hvor der ikke er små børn i hjemmet. Vi ved ikke, hvor gammel Bella er; det er hendes hemmelighed, men vi har skudt hende til cirka tre år. Bella ønsker sig et kærligt hjem i hus med have. "> Zolina Zolina er en sød og dejlig pige, som glæder sig til at få en nyt og kærligt hjem i hus med have, hvor der er masser af tid til leg og kæl. "> Sally og Sofia Kun 16 uger gamle søger Sally og Sofia efter et nyt og kærligt hjem. De er født vildt, men efter intensiv pleje og masser af tålmodighed hos en dygtig plejefamilie er de blevet søde og tillidsfulde killinger. De skal til et hjem i hus med have. "> Kjeld Stor, vamset og herlig; det er Kjeld! Han blev fundet i en papkasse i en parkeringskælder, og det er uforståeligt, hvordan så skøn og harmonisk en kat kan være uønsket noget sted. Kjeld trænger til at tabe sig, og derfor skal han spise slankekost i sit nye hjem, som i øvrigt skal kunne give ham adgang til en have. "> Fru Oskar Fru Oskar er bare et år og ønsker sig et nyt hjem i lejlighed, fordi hendes familie ikke kunne tåle hende. Hun er både sød og kælen, og selv om hun ser lidt skræmt ud på billedet, skal man ikke lade sig narre; Fru Oskar er en kat med både varme og pondus. Hun elsker at lege og putte sig i ens favn. "> Jasmin Der er ikke andet at sige om Jasmin end sød, sød og atter sød. Hun er omkring et år og leder efter en familie, som bor i hus med have. "> Brutus Brutus er en dejlig hankat på kun 3 1/2 år, som længes efter at komme ud i et kærligt hjem, hvor der er masser af tid til at snakke - for det er Brutus nemlig meget glad for. Brutus blev observeret gennem et stykke tid i det boligområde, hvorfra han er indleveret, og det var tydeligt for alle, at han i den grad savnede selskab. Brutus skal til hus med have, da han elsker at komme ud i den friske luft. "> Lilleprut
![]()
Lilleprut er en god og kærlig dreng på tre år, som trænger til at omsorgsfuldt hjem i lejlighed, hvor man har tid til ham og tålmodighed med ham. Han er nemlig ret understimuleret, så han bliver hurtigt nervøs, men for den rette familie er han verdens skønneste kat. Lilleprut er glad for andre katte, og han ved slet ikke, hvor stor han er. "> Kisser Kisser er en lidt forsigtig killing. Vi ved af gode grunde ikke, hvordan hendes tilværelse hidtil har formet sig, men Kisser har behov for lige at se en an, før hun giver sig hen. Hun skal til et roligt hjem i hus med have, og hun er glad for andre katte. "> ![]() Sif
![]() ![]()
Sif har oplevet den grumme skæbne at blive dumpet på vores gårdsplads en sen aftentime, men det kan man ikke mærke på hende. Hun er sød og kærlig og den ideelle kat for en familie, der bor i hus med have. Sif er kun omkring to år. "> ![]() ![]() Mille![]()
![]() ![]() ![]()
![]() ![]() Mille er en sød og kælen hunkat på blot et år. Hun ønsker sig et hjem i hus med have. Mille er meget glad for selskab, så man skal være indstillet på at give hende en hel del opmærksomhed.![]() "> Pussi Pussi var en tilløber på højest et par år, som i den grad søgte mennesker, før hun kom ind til os - og det gør hun stadig. Hun har selvtilliden i orden og nyder at være med, hvor der sker noget. Pussi egner sig til et hjem i hus med have, hvor man er mange om at give hende al den opmærksomhed, hun har fortjent. "> Påsling Påsling er omkring to år, og der skal ske noget, hvor hun er! Hun er ikke glad for børn og andre katte, men hun elsker selskab af voksne. Påsling elsker at lege, og derfor kan hun blive så ivrig, at hun giver ens hånd et dask med poten. Dette kan virke afskrækkende på nogen, men Påsling mener det ikke ondt, og den rigtige familie vil elske hende for sin uforlignelige charme, sit gode humør og det kærlige sind, hun også er i besiddelse af. Påsling skal til et hjem med hus med have. ">
|