Hund og katInden du sætter hund og kat sammen Det er vigtigt at finde den rigtige nye kat eller nye hund, når du skal føre en hund og en kat sammen. Der er forskel på, om hunden er vant til kat i forvejen, og om det er en hvalp eller en voksen hund. Du skal gøre op med dig selv, hvilket sind din hund eller kat har, og hvad der vil passe til den. Det er vigtigt, at personlighederne hos dyrene matcher. Hvis du forbereder dig grundigt, vil der være større chancer for, at det lykkedes at sætte de to forskellige dyr sammen. Hvis det er en voksen kat og en voksen hund Der er sjældent problemer, hvis hunden er vant til kat, og katten er vant til hund i forvejen. Hunden har lært, at katten bestemmer, og det vil den huske fremover. Er hunden ikke vant til katten eller omvendt, bør de roligt tilvænnes. Se teksten "Hvordan gør jeg?" Fordelen ved en voksen hund er, at den er roligere, og det er nemmere for katten at tackle. Hvis det er voksen kat og en hvalp En hvalp er meget fremfusende, og det kan være svært for katten at tackle. Hvalpe kan heller ikke overskue konsekvenser og skal irettesættes hele tiden. Katten er ofte nødt til at sætte hunden på plads tusindvis gange, før den forstår, at det er katten, der bestemmer. Hvis det er en killing og voksen hund Du bør være meget påpasselig med dette, da en killing ikke kan bedømme truende situationer. Derfor kan killingen nemt komme til skade på grund af deres forskellige ”sprog”. Nogle voksne hunde er dog mere tolerante, da de kan lugte, det er en ”baby”. Er hunden godmodig, rolig og trækker sig, kan killingen desværre hurtigt ”tage over”. Hunden bliver så kostet rundt med og føler sig måske ikke hjemme mere. Hvis det er en killing og en hvalp Dette kan sommetider være nemmere, da de begge er aktive, fjollede og små. Du er naturligvis velkommen til at ringe til Kattehjemmet, hvis du har spørgsmål. |